OversigtUdskrivHjem

Paranovas personaleforening RECEPTEN støttes økonomisk af virksomheden.

Formål
Foreningens formål er at medvirke til at skabe det bedst mulige sammenhold mellem de enkelte medlemmer og selskaber i koncernen. Det sociale sammenhold søges skabt ved at afholde forskellige arrangementer for medlemmer og i nogle tilfælde også for medlemmernes familie.

Hvilke arrangementer afholder Recepten?
RECEPTEN har i tidens løb sørget for – og vil fortsat sørge for, at medlemmerne har et stort udbud af aktiviteter, som medlemmerne alt efter smag og energi kan deltage i.

Der er mulighed for at spille fodbold, gå i teatret og biografen, udfolde sig på bowlingbanen, være med til de store rockkoncerter, deltage i rejser og indkøbsture og i det hele taget er det kun fantasien og naturligvis RECEPTENs overordnede formål og økonomi, som sætter begrænsningerne.

RECEPTEN står endvidere for den løbende kunstudstilling i kantinen. Der indgås hvert år aftaler med en række kunstnere om udstilling af deres kunstværker. Fra hver af udstillingerne udvælges og købes et kunstværk, der sammen med de øvrige udvalgte kunstværker bortloddes én gang om året.

Hvem kan blive medlem og hvordan sker det?
Alle medarbejdere i Paranova Group A/S og dets selskaber kan blive medlem.