Personalepolitikken har til formål at skabe overensstemmelse mellem virksomhedens målsætning og de krav som målsætningen stiller til samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere, til medarbejdernes indbyrdes samarbejde og til medarbejdernes forhold til virksomheden i øvrigt.
Virksomheden vil med personalepolitikken sikre en arbejdsplads, som kan tiltrække, fastholde og udvikle en kvalificeret og motiveret medarbejderstab.
Ledelsen lægger vægt på, at alle medarbejdere får forståelse for, hvordan opgavernes udførelse påvirker virksomhedens samlede resultat og dermed grundlaget for både virksomhedens og medarbejdernes udvikling.
For at opnå dette har vi beskrevet en række hovedområder, som løbende bliver justeret, således at den generelle målsætning er tilpasset de seneste ændringer i virksomheden, lovgivningen og det øvrige samfund. Følgende hovedområder er beskrevet nærmere:
- Ledelse og samarbejde
- Organisation
- Information
- Udvælgelse, ansættelse og introduktion
- Uddannelse og udvikling
- Sikkerhed og arbejdsmiljø
- Arbejdsforhold
- Aflønning og godtgørelse
- Fratrædelse
Derudover har vi nedskrevet en række traditionelle politikker og retningslinier så som eksempelvis: Uddannelsespolitik, IT-politik, rygepolitik, alkoholpolitik, seniorpolitik, stresspolitik og sikkerhedspolitik.

